Er sociale medier vigtige for din virksomhed ?

Er sociale medier vigtige for din virksomhed

Er sociale medier vigtige for din virksomhed ?

Mange danskere bruger oceaner af tid på de sociale medier. Men betyder det at din virksomhed også skal være aktiv der? Selvfølgelig skal den det! Her kan du læse hvorfor sociale medier er vigtige for din virksomhed i forhold til digital synlighed og den direkte kontakt med dine kunder.

De sociale medier er de absolut bedste værktøjer vi har, til at eksponere forbrugere for produkter. Hvis du har en virksomhed, som har et produkt som skiller sig ud, på nogen måde, så er der potentiale for dig og din virksomhed.

De sociale medier er efterhånden blevet en stor del af vores hverdag. Det kan være at du selv er meget på LinkedIN, eller har lagt mærke til din ægtefælles små-afhængighed af Facebook. Men udover at være en tidsrøvende underholdningskanal, er disse platforme også yderst effektive markedsføringskanaler. Her fanger du nemlig din målgruppe i et øjeblik, hvor der er plads til tidsfordriv. Samtidig har du her mulighed for at markedsføre til en stor, bred målgruppe. Du vil på den måde ikke virke forstyrrende, men i stedet agere som en del af underholdningssegmentet, hvor du kun ville komme op hos dem, der har interesse for dine produkter eller ydelser.

Det er vigtigt at være synlig på de sociale medier som virksomhed, fordi det viser aktivitet og engagement. Du sender et signal om at der sker noget i virksomheden, at I er med på bølgen eller at I gerne vil forkæle jeres følgere med et kig bag kulissen. Samtidig skaber det troværdighed, at man kan finde virksomheden på andre steder end deres egen hjemmeside. Det viser at der er tale om en professionel virksomhed, som har styr på tingene.

De fleste reklamerer også på de sociale medier i form af at uddele gratis råd, guides eller andet man kan forære til brugerne. Det engagerer brugerne til at klikke for at få den gratis tjeneste, og derefter forhåbentlig blive fanget af hvad der ellers er på hjemmesiden.

Hvordan påvirker de sociale medier mit website?

Hvis du først opretter en virksomheds profil, på nogle af de sociale medier, så er det vigtigt at du vedligeholder den. Det betyder at du skal udgive nyt indhold regelmæssigt. Potentialer for nye kunder, er dog uendelig stort, så derfor er det vigtigt at få trafikken ledt videre til din hjemmeside.

At være aktiv på de sociale medier giver bonus for dig, både i forhold til den gode omtale, men også i forhold til troværdighed og SEO. Jo flere links der fører til din hjemmeside fra de sociale medier, jo større mulighed har du nemlig for at styrke din SEO. Så snart en bruger deler dit opslag eller din hjemmeside bliver besøgt via et socialt medie, så bliver din SEO boostet. Instagram og Facebook taler nemlig sammen med Google, både for at vide hvor stor synlighed opslaget skal have på de sociale medier, men også hvor høj en rang hjemmesiden skal have på Google, baseret på hvor meget du bliver besøgt eller talt om via de sociale medier.

På den måde opdager Google at du er relevant og kan måle din popularitet på de sociale medier. Derfor er det vigtigt at poste jævnligt med relevante og spændende blogindlæg, tilbud, konkurrencer og andet, som har høj underholdningsværdi og er skrevet af høj kvalitet. Jo flere der bliver fristet til at klikke, jo mere omtale fra de besøgende og jo mere troværdighed i Googles øjne.

Samtidig er de sociale medier selvfølgelig en effektiv måde at fange din specifikke målgruppe, så de får øje på dig. Det gør du igennem spændende annoncer, som giver brugerne et uimodståeligt tilbud. Du vil nu være i folks erindring, og det er hvad der skaber omtale.

Så er der ikke langt til at du får boostet dit besøgstal, og du får flere følgere.

Hvad koster markedsføring på de sociale medier?

Man kan ikke sætte en fast pris på hvad markedsføring koster. Jo flere penge du putter i det, jo flere eksponeringer og jo mere data, får du ud af det. Du skal dog regne med at det koster fra 3.000 kr og opefter om måneden.

Vi kan ikke komme udenom det. Det koster at markedsføre sig selv som virksomhed. Dog er der mange forskellige måder du kan gøre det på, og afhængig af din målgruppe, er det forskelligt hvad der giver dig mest profit og omtale i det lange løb. Det er et smart træk at annoncere på de sociale medier, for det er her den gennemsnitlige dansker bruger halvanden time af sin tid på en almindelig hverdag.

Når det kommer til pris, kan niveauet variere alt efter hvilken form for annoncering man ønsker.

Prisen ændrer sig ikke meget efter hvorvidt du vælger Instagram eller Facebook.

De afhænger mere af, hvilken form for annonce du ønsker at lave. Her er videoer dyrere end et almindeligt opslag. Det samme gælder hvis du skal have flere slides på samme annonce.
Du kan dog frit vælge om du ønsker at komme frem i Stories eller på væggen – her er prisen nemlig den samme, og oftest kan du vælge begge dele på samme tid.

Det anbefales at ligge et budget på mellem 1-3000 kr til at starte med. Så har du en solid basis til at starte godt ud, og du kan se hvor god effekt dine annoncer har og justere dem efter behov. Husk på at prisen også afhænger af, hvor stor en målgruppe du vil ramme. Hvis du vil ramme flere lande, skal du være forberedt på at afsætte et større budget til din annoncering.

Er det nødvendigt at bruge de sociale medier som markedsføringskanal?

Det er ikke nødvendigt at bruge de sociale medier, hvis du har noget imod det.

Men man må bare se i øjnene at det er en effektiv metode til at skabe salg. Specielt b2c virksomheder nyder godt af denne type markedsføring, verden over.

Når det kommer til at annoncere på de sociale medier, bør man overveje sin målgruppe nøje.

Det afhænger nemlig af din virksomheds profil og visioner, hvor det kan betale sig bedst at annoncere.

Er din målgruppe andre virksomheder, bør du investere i LinkedIN annoncer.

Derudover kan Instagram og Facebook bruges ret generelt til mange forskellige målgrupper. Her er der nemlig mange muligheder for at justere annoncen præcis som du ønsker den. Uanset hvad er det altid positivt at være aktiv på de sociale medier, vise man følger med og give et godt indtryk til kunden.

Se andre indlæg

Indholdsfortegnelse